r u n e ø s t e r d a l . d k
Autism is not a tragedy.
Ignorance is the tragedy.

Den bedste dag i mit liv.

I starten af april rundede jeg de 40. Det betød at jeg først på året skulle tage stilling til om jeg ville holde en fødselsdagsfest. Jeg er blandt dem der er lidt for god til at være pessimistisk og det har gjort at jeg ikke bare sådan lige springer ud i hvad jeg tænker kunne være spændende.

Men den fremgang jeg har oplevet de senere år gav mig heldigvis det der skulle til for at springe ud i det. Jeg gik i gang med at finde festlokale og snakkede med leverandør af mad. Det skulle ikke være helt let at finde en dato og det endte med at datoen blev 7. maj. Det var den første lørdag i 2016 hvor vi havde sommervejr, så der var jeg meget heldig.

Jeg fik udsendt invitationer til en del mennesker og folk begyndte at tilmelde sig. Som tiden gik inviterede jeg flere jeg kendte fra et samværstilbud for voksne autister. Det endte med 29 gæster.

Natten før den store dag havde jeg problemer med at falde i søvn og det endte med at jeg kun fik sovet cirka 3 ½ time. Det var naturligvis ret træls; jeg frygtede at jeg ville blive for træt til at kunne klare en lang fest. Jeg mærkede dog ikke noget. Jeg gik i gang med at gøre klar til festen kl 12.00 og lagde mig i min seng kl 5.00, så jeg var på i 17 timer og det gik overraskende godt. En ven var for fuld til at tage hjem, så han overnattede og det var nok med til at jeg igen fik sovet under fire timer. Så sov jeg til gengæld 11 timer natten til mandag. Jeg fik en kommentar om at årsagen til at søvnmanglen ikke havde den store indflydelse nok skyldtes adrenalin. Det kan jeg nu se nok er rigtigt.

Jeg havde inviteret gæster til at ankomme kl 17.00, men havde samtidig sagt at de var velkomne til at ankomme fra kl. 14. Det var der nogle der gjorde. Jeg havde en del spil jeg stillede til rådighed og de blev brugt flittigt. Takket være det perfekte vejr var vikingespillet et hit.

Maden blev leveret af Ole's Gård og det var Ole selv og hans søn, der kom og lavede pizza i deres mobile brændefyrede ovn. Pizzaerne smagte så ufatteligt godt at jeg blev ved med at hente mere efter jeg var mæt. Han endte med at lave 50 pizzaer. En smagsoplevelse, der for mig var mere interessant end den frokost jeg fik for et år siden på Gordon Ramsey Restaurant i London, som ellers har fået 3 michelin stjerner. Jeg kan altså ikke give varme nok anbefalinger. Man kan læse mere om pizzaerne på hans hjemmeside. Hver fredag laver Ole pizzaer på gården og folk kommer langvejs fra for at hente dem. Prøv det! Men husk at bestille i god tid; han laver kun 300 pizzaer på sådan en aften og han har kun oplevet én aften, hvor der ikke var udsolgt.

Jeg havde været angst for at skulle være vært og med søvnmanglen blev jeg lidt mere bekymret. En perfekt vært ville have sørget for at snakke med hver eneste gæst. Det fik jeg ikke gjort. Men jeg har modtaget ros for at tage mig godt af mine gæster. Så endnu engang blev min angst gjort til skamme.

Jeg havde besluttet mig for at ønske mig penge som gave, da jeg ikke har brug for 17 flasker rødvin og 3 køkkenmaskiner. Det endte med at jeg fik 5.600 i kontanter og 700 via mobile pay. Kontanterne gik videre til Ole, der for mad til 30 gæster + transport skulle have ca 7.300.

Alt i alt blev det til en helt perfekt dag. Det var en fantastisk oplevelse og jeg hører at mine gæster også havde en god dag. Som en person, der har problemer med selvtillid og selvværd har denne aften en helt særlig betydning; at opleve så stor opbakning og at have muligheden for at give en god oplevelse (maden) tilbage til min omgangskreds er en rar fornemmelse. For jeg sætter virkelig stor pris på de mange flinke folk i mit liv.

Inden maden skulle serveres og Ole skulle fortælle om den, havde jeg planlagt at sige nogle ord. Så jeg havde skrevet en lille tale aftenen inden. Men da jeg skulle holde den kunne jeg godt se at det ville gå galt; jeg var simpelthen for rørt af den store opbakning og at alt indtil da var gået godt. Så jeg ændrede planen til blot at ønske alle velkommen og at sige at det betød virkelig meget for mig at så mange havde lyst til at komme til min fest. Jeg er ikke i tvivl om at selvom det kun var få sætninger jeg sagde, kunne mine gæster se hvor rørt jeg var. Jeg har besluttet mig for at dele talen med jer her. Under den kommer et par billeder fra festen. Jeg vil ikke dele billeder med gæster på. Så hvis der sidder nogle derude, der ønsker at se de 30+ billeder jeg har fra festen er det bare at sige til næste gang vi mødes.


For nogle måneder siden skulle jeg tage en beslutning om hvorvidt jeg ville holde en fødselsdagsfest eller ej. Det var ikke helt nemt, men jeg sprang ud i det. Ikke fordi jeg ønsker at blive fejret, men fordi jeg har et behov for at sige tak.

Tak til de flinke folk fra Viborg. Drengene, jeg gik på handelsskolen sammen med – og dem jeg lærte at kende gennem dem. Vi har holdt kontakten; Vi mødes en, to gange hvert år, ofte til poker, indimellem til en koncert. Jeg havde en periode tilbage i 96-99, da jeg var bankansat, hvor jeg havde en utroligt svær tid; Jeg var dybt depressiv og dette påvirkede min adfærd i en sådan grad at jeg ikke var i stand til at fungere rent socialt. Til festerne blev der set dybt ned i flasken. Men i denne gruppe var jeg en af gutterne, jeg blev altid inkluderet; Jeg oplevede ikke en eneste situation hvor der blev set skævt til mig dengang - og vi har nu været venner i 22-23 år.

Tak til de flinke folk fra datamatiker studiet. I valgte at inkludere mig, at invitere mig med på byture og så videre. En tid hvor jeg havde meget svært betød en pause hvor vi ikke så hinanden, men der kom lidt hilsner på en fødselsdag, hvor I altså viste mig at I sendte mig en venlig tanke. Jeg fik taget mig sammen, fik skrevet til jer og I har været så venlige og imødekommende og vi har sidenhen haft et par hyggelige ture i byen.

Tak til de flinke folk fra foreningen. Da jeg fik min diagnose i 2010 meldte jeg mig ind i Aspergerforeningen og fandt ud af at foreningen har møder hver anden uge, hvor man mødes og snakker om de mange aspekter af livet som autist. Disse møder har resulteret i en betydelig personlig udvikling; jeg fik en forståelse for hvorfor jeg har haft det så svært, ikke bare på arbejdsmarkedet, men også hvorfor jeg følte mig anderledes i sociale sammenhænge. Så tak til såvel vores tovholder for det store stykke arbejde du leverer for at få møderne til at blive interessante og hyggelige og til brugerne for ligeledes at være med til at gøre vores aftener hyggelige og interessante.

Tak til de flinke folk fra SORAS. Jeg har nu været tilknyttet SORAS i snart fire år. SORAS sørger for at jeg en gang om ugen får bostøtte, hvilket vil sige besøg af en pædagog. Vi snakker om alt og intet og jeg får hjælp og opbakning til at få gjort noget ved de ønsker jeg nu engang har for mit liv. Derudover driver SORAS et samværstilbud mandag til torsdag aften. Her kan jeg møde op og hygge mig med de andre autistiske borgere. Det har resulteret i mange gode stunder, herunder en tur til London sidste år. Det er faktisk et år siden i dag at vi tog af sted. Jeg glæder mig til vores næste tur, der har Berlin som destination.

Så tak til Jer alle. Tak for jeres venlighed. Jeg har haft det svært og det skal ikke være nogen hemmelighed at meget stadig driller. Men med så mange flinke mennesker, der bliver ved med at være interesserede i mit selskab, så er det muligt for mig at bevare troen på at årene fremover vil byde på mange gode oplevelser.









This site and all of its contents are © Copyright 2007-2017. All rights reserved.
Malling Aarhus Århus Rune Østerdal Stalking Asperger Syndrom syndrome